Bøn og Fjernhealing.
Visdomsskolen i Thisted
“Hestestalden”, Skolegade 1, Thisted
www.kenddigselvnu.dk
Bøn og Fjernhealing
Fredag d. 15. april 2011 kl. 1900-2130
Bøn og healing er metoder til at udfri os fra den tilstand af skyld, frygt og identitetstab, som blev født af og i det adskilte sind.
Igennem bøn og healing får vi mulighed for at genoprette retsindigheden, hvis tilgivelse bringer os tilbage - eller frem til erkendelsen af vor sande identitet, som er sindets enhed og hjertets glæde.
Vi vil denne aften komme ind på bønnens dybe aspekter.
Bønnen anvendes naturligt som en vækstfaktor. Men bønnen kan også bruges på en måde, som bringer indvikling i stedet for udvikling.
Vi vil se på forskellige bønner og i praksis opleve kraften fra bønshengivelsen.
Bøn er kommunikation. Og bønnen forbinder os til Skaberplanet.
Forbøn er at bede for andre end sig selv. I kristendommen spiller forbøn en væsentlig rolle, og den benyttes ved enhver gudstjeneste i den danske folkekirke.
Fjernhealing er den healingsaktivitet, som finder sted, når “modtager” og “sender” ikke er i nærheden af hinanden.
Fjernhealing er ikke afhængig af rum og tid og kan derfor benyttes uafhængig af geografiske afstande. Al healing sker igennem en åndelig proces - det er Gud, som helbreder ved sin Ånd.
Vi vil sammen udføre en Jord-healing.
Underviser: Stig Ingemann tlf. 96400017