Tilgivelse - og hvordan man gør.
Ved overgangen fra Det gamle testamente til det nye, gik menneskehedens værdier fra tesen ”Øje for øje, tand for tand” til ”Tilgiv din næste, thi han vide ikke”.Denne overgang fra forestillingen om hævn som straf for en ugerning til forestillingen om at kunne tilgive en ugerning blev et kvantespring i den menneskelige udvikling. Så stort et udviklingstrin så mange af os stadig har svært ved at efterleve denne omskiftning i værdi her godt 2000 år efter de store mestre Kristus og Buddhas levetid på Jorden.Hvis man har prøvet virkeligt at tilgive, er man ikke i tvivl om, hvilken befrielse det giver. Man kan få følelsen af at blive løftet ind i en højere dimension, når man helt har sluppet det nag, der ligger i ikke at kunne tilgive.Første gang, jeg virkelig oplevede at tilgive, gik jeg på Bruuns Bro i Århus og indså pludselig, at de penge min ekskæreste skyldte mig, fik jeg aldrig igen. Så, hvorfor ikke give dem til ham fra hjertet? Prompte satte jeg mig på en bænk og skrev på en seddel, at jeg (til)gav ham pengene, at han intet skyldte mig. Jeg gik videre og følte mig mindst 10 kg lettere, følte glæde løftet flere grader over den stemning, jeg havde før. Det var en stor fornøjelse at give ham sedlen og se glæden i øjnene på ham. Vi var i det øjeblik direkte forbundne i hjertet uden forbehold. Det skal tilføjes, at proble-matikken med de skyldte penge havde fyldt mit liv og mine tanker om personen i flere år.Som psykoterapeut oplever jeg meget tit, hvor svært mennesker har ved at tilgive gamle episoder af svigt fra andre. At mennesker ikke kan tilgive er skyld i megen sygdom, stress og unødig bekymring hos dem selv. Ved et stykke psykoterapeutisk arbejde ville personen kunne forvandle denne følelse af nag og uretfærdighed til frihed og kærlighed.Personen, der ikke kan tilgive, bærer alene hele byrden af at være forurettet og mange gange aner den anden ikke, at vedkommende er årsagen. Ofte er der ikke blevet talt om den begivenhed, der er årsag til følelsen af svigt og svig, så problemet ligger i sindet hos den forurettede, som derfor også har ansvaret for at forvandle problemet.Og hvordan gør man så det?Først skal man indse, at man ikke kommer positivt videre ved at bære nag, at det mest gør ondt på én selv. Herefter skal man tage en beslutning om at ville tilgive, og så går processen i gang; et stykke psykologisk og spirituelt arbejde med sig selv. Man må finde ind til årsagen til følelsen af svigt, finde stedet i kroppen og give området omsorg og kærlighed. Dette skal man ofte bruge professionel hjælp til, da det er svært at arbejde alene med noget, der har gjort meget ondt i følelserne.Man vil dog hurtigt mærke, at det egentlig handler om at tilgive sig selv, at man faktisk også har svigtet sig selv samtidig med, at den anden har svigtet. Er man nået hertil, er man langt henne i tilgivelsesprocessen. Man kan ikke forlange at kunne lære at tilgive på én dag, det er et indad-rettet, tidløst projekt, som tager den tid det tager. Et stykke psykologisk arbejde, som man går til og fra lige som med et stykke kreativt arbejde, som man skal sove til indimellem for at hente fornyende kræfter.Selvfølgelig er der forskel på at skulle tilgive f.eks. et mord til at skulle tilgive en tankeløs, sjov bemærkning, som bare har lavet et lille rids i egoet. Men uanset årsagen ligger tilgivelsesarbejdet hos den, der er følelsesmæssigt ramt af handlingen.Tilgivelse er at give accept og kærlighed til den side i sig selv og i den anden, som har begået en fejl bevidst eller ubevidst. Lad det ikke tage 2000 år mere til at hele menneskeheden har lært kunsten at tilgive. Lad os give de kommende generationer af menneskeracen en mulighed for at komme videre ud af krige, forskelsbehandling og bedreviden. Tilgiv dig selv og derved din næste.