Hvad får du ud af at deltage på Vejen til Selvet?
Til disse dyberegående forløb, som typisk varer 1 år, skal man føle sig psykologisk rede til at deltage i, da forløbet går dybt eksistentielt og psykologisk. Man skal ønske at komme ind i sit eget mysterium og åbne op for spørgsmålet: ”Hvem er jeg?”
Dette kræver tillid og vilje til at åbne for hjertechakret og sine dybere følelser, for det ukendte og sige JA til sig selv uden betingelser.
Alle er velkomne, bare de føler sig parate. Derfor vil Pia Sofia gerne have en samtale med de mennesker, hun ikke kender i forvejen, så begge parter kan opleve at der er en parathed.
Træningsforløbet er bygget op over de eksistentielle faser; undfangelse, fødsel og døden.

Som deltager i forløbet kan du forvente:
at finde dit selv,
at få uddybet og forbundet din sjælskontakt,
at møde døden uden angst,
at blive født uden at miste kontakten til din spiritualitet,
at blive født på ny i det NU vi skaber på holdet,
at få kontakt til dit åndelige barn,
at få transformeret dine chakraer,
at gå dybt ind i meditationens væsen,
at få åbnet dit åndelige hjerte,
at lære at elske og sige JA til dig selv,
at give helt slip på at fordømme dig selv,
at blive et kærligt menneske til glæde for alt i dit liv,
at rumme andres eksistentielle kriser,
at bistå ved døds- og fødselsprocesser,
at opleve Sydindien og Singing Heart ashram og det hellige bjerg Arunachala,
at blive undervist af gæstelærere Ole Mandrup og Jacqueline Maria Longstaff,
at opleve ubetinget kærlighed,
at lære at synge mantraer,
at lave yoga og krops- og åndedrætsøvelser.
Forløbet varer over 6 weekender på Svalgaard og 14 dages kursus i Sydindien.