Det er ikke som man har det, men som man ta'r det
For nogle er himlen mørk og grå,For andre helt klar og lysende blå.
Jeg tror det er vort eget humør,
der gir´ verden omkring os kulør.
Dette smukke unavngivne gruk, fik jeg citeres første gang af en god veninde, mens vi kørte ad motorvejen på vej til København. Jeg glemmer aldrig hendes finurligt, smilende ansigt mens hun med fægtende pegefinger fremsagde verset.
Ordene printede sig dybt i mit sind og jeg bruger det ofte, når jeg holder foredrag som illustration over menneskesindets psykologiske og dramatisk snoede veje. Man kan sammenligne verset med det populære udtryk, enten er glasset halv tomt eller halv fuldt.
Altså kan vi i forhold til dette dele menneskeheden op i dem, der har et positivt livssyn og dem, der har et pessimistisk.
Hvem har du mest lyst til at dele hverdagen med, den positive eller negative? Mon ikke de fleste vil svare, at de vælger den positive?
Hvis vi forestiller os, at den blå himmel er vores uendelige, åndelige evighed, altid eksisterende og uforanderlig. Oven over alting er himlen altid blå. Om vejret er kold eller varmt, stormende eller roligt, solrigt eller gråligt med tykt skydække, så ved vi alle ved selvsyn (fra flyveren) at himlen altid eksisterer bagved med eller uden synlige stjerner på.
Det vil sige, hvis vi sammenligner dette med menneskers daglige humør, at uanset stemningen eller det sindsmæssige vejrlig, så eksisterer der et sted i os, et indre urørligt sted (himlen), som er fuldstændig uberørt af humøret eller følelserne og tankernes evige svingninger op og ned (skyerne, vejret i det hele taget). Et sted der er fuldstændig uberørt af den ydre verdens evigt skiftende fænomener.
Denne klumme er en opfordring til alle mennesker om engang i mellem at stoppe op og lede efter dette indre ”stilhedens sted”, som eksisterer midt i hverdagens skiftende kaos af begivenheder, som påvirker vores sind enten positivt eller negativt. Hvis vi har kontakt til dette sted i os, vil vi altid kunne finde en form for balance ligegyldigt hvor ”stormfuldt” livet måtte blive. Man vil således kunne mærke, at der er en bevidsthed i os, som er uforanderligt og ubetinget kærligt,
Et sted vi kan opsøge, opdyrke og få ro i livet uanset hvad der sker her i dette så foranderlige fysiske univers på Jorden.