Spirituel kursus rejse til Leros 27/8 – 4/9 2024.

Yoga, stilhed og styrke.

 

 

Alle er velkomne til at deltage i vores græske ugekursus på Leros, hvor vi hvert år holder spirituelt kursus med yoga, meditation og spiritualitet.

En dyberegående vitamin indsprøjtning på de indre planer krydret med ydre oplevelser af svømmeture i Middelhavet, skønne og sunde måltider på de charmerende tavernaer og med venlighed og åbenhed fra øens lokal befolkning.

Vi fik ekstra blod på tanden til at fortsætte Leros kurset, fordi vi under sidste ophold fandt en forrygende udendørs yoga sal med overbygning. Jivananda og jeg har derfor booket os ind i Vromolithos Apartments i Vromolithos bugten, hvor vi startede vores kurser for 32 år siden.
Et super roligt område, helt tæt på stranden med flere muligheder for indlogering, både kursus stedet Vromolithos Apartments, hos Tony,s Beach Hotel 3 minutter derfra, Kavos Apartments Pandeli (hos Elpida) ca. 15 minutter derfra, m.fl. Søg selv på nettet.


Vi håber der igen er mange, der vil tage med på denne forrygende eventyrlige krop, sind og ånd rejse til vores elskede Leros.
Kurset varer 6 dage, og du kan vælge, hvor længe dit ophold skal vare alt efter flymuligheder KBH- Athen-Leros. Et par gange om ugen kan man flyve hele vejen samme dag. Det kan anbefales at blive nogle dage på øen efter kurset, så alt det spirituelle stof fra kurset kan synke ind i cellerne, mens du nyder den græske særlige energi mellem himmel og hav.

Vi hjælper gerne med hotel på øen.

Vi starter kurset d. 27. aug. om aftenen med en samling. De følgende dage starter vi med yogaundervisning kl. 8.00 – 9.00. Undervisningen fortsætter fra 10 – 13, med meditation, bevidstheds træning og mantra sang.
Kurset slutter d. 4. september kl 13.
Pris på kurset: 2700 kr.
Ring 51350075, eller mail for yderligere oplysninger.
På glædeligt gensyn på Leros.